Chai Latte med rom.

Chai Latte med rom smager himmelsk

Byt din Irske kaffe ud med en Chai latte med rom.

Jeg hører til dem, der aldrig lærer at drikke kaffe. Faktisk har jeg forsøgt op til flere gange at forelske mig i kaffe, fordi jeg gerne ville være med i klubben. Men det duer ikke. Jeg syntes at det smager af vand, der er brandt på. Uanset om jeg kommer mælk og sukker i eller ej. Så jeg drikker te eller Chai Latte. Det er jo heller ingen skam med alle de forskellige slags man kan få i dag. Bum.

Misundelsen, over kaffedrikkerne, har været særlig stor, når der ved særlige lejligheder er blevet tilbudt en Irsk kaffe efter et godt måltid mad eller bare for hyggens skyld. Så skal man sidde der med sin kop te, som jo er super skønt, men der er jo ikke den der lille sjat alkohol i. Jeg har mange gange fået Baileys i min te, men jeg syntes ikke rigtig at der duer heller, så for det meste drikker jeg teen som den er. Dejlig varme te.

Da min familie og jeg så var til min fætters datters 18 års fødselsdag i sommers, lykkedes det ham, i sin brandert, at overtale mig til at drikke en Chai latte med rom. Og det siger jeg jer, det er langt bedre end en Irsk kaffe! Wau.. DET blev et hit! Og det lyder også lidt smart, at sige, at man drikke Chai latte med rom. Det blev en drøn god aften/nat.

Hvordan min fætter lavede den der Chai latte med rom nåede jeg aldrig at finde ud af. Jeg har ledte lidt på nettet for at hjælpe jer og mig selv, lidt på vej til denne gudedrik. Der var bare ikke så meget at finde, så her får i min opskrift.

Chai latte er egentlig bare en te med krydderier i, som kanel, kardemomme eller stjerneanis, I stedet for at lave teen på vand, bruger man mælk. Minimælk fungerer fint hos mig.

Jeg kommer min mælk, grønne te, et drys kanel og stjerneanis i en lille gryde (eller i microovnen) og varmer det godt igennem til den rette temperatur og lader det trække 4 min. Så sigter jeg krydderierne fra og tilsætter 2 cl. rom og vupti, så har du den skønneste Chai latte med rom. Jeg bruger gerne et lækkert glas der kan tåle varmen og drysser lidt kakao på toppen. Det må jo også gerne se godt ud.

Man kan også snyde (det gør jeg mest). Der findes et færdigblandet Chai latte produkt man bare kommer varmt vand i og så selvfølgelig rom. Det  virker lige så godt, som at lave det selv.

Jeg håber at i bliver lige så begejstret for denne skønne drik, som jeg er.

Rommen på billedet er overkille! Jeg havde ikke andre, da jeg skulle tage billedet til indlægget. 🙂 En helt almindelig mørk rum duer så fint.

Se et udvalg af vores te filtre her

Sponseret indlæg fra Noget-til.dk

Comments

comments